Presseomtale

Her er lidt fra landets avis.....

   
 
 

Revyfolk hædret på rådhuset

TAK: Borgmester og viceborgmester takkede i går Tønder Amatørscene for at have sat byen på landkortet.

TØNDER: Daw, æ de dæ der bestemme de hel’e? Det si’e min far. Og du æ bar’ det tynn øl.

Johanne – i skikkelse af Christian Tychsen – var rigtig kommet på Tønder Rådhus i går. Og som altid var »hun« meget ligefrem. Og det gjaldt også da hun først gav hånd til borgmester Vagn Therkel Pedersen og derefter viceborgmester Peter Christensen.

Det var dog ikke kun Johanne, der havde fundet vej til byrådssalen. Dronningen og prinsgemalen var der skam også, og i følget sås også kinesere, babyer, munke og sågar en konge.

Det var medlemmer af Tønder Amatørscene der var på besøg, og anledningen var, at Tønder Kommune gerne ville takke revyen for at have sat byen på landkortet ved at vinde to priser ved DM i Revy.

Vagn Therkel Pedersen sagde i sin tale, at Tønder Kommune også må have en del af æren for revyens succes, da kommunen mere eller mindre frivilligt er leverandører til revyen.

– Hvis vi ikke dummede os en gang imellem, så var der ikek så meget at lave revy om, sagde borgmesteren, der også turde garantere, at kommunen fremover vil komme med inspiration til revyen.

Og så var der vin og vand – men Johanne ville hellere have en øl – ligesom sin fa’r.

 

   
 

 

 

Jyske Vestkysten: 

Tønder vandt DM i revy

 

SEJR: Både publikum og de professionelle dommere var enige: Tønder er danmarksmester i revy.

Af Lene Alsing Tlf. 7211 4056, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

TØNDER: Tønder har Danmarks bedste revy.

Det har vi altid vidst i Tønder, men nu ved resten af Danmark det også.

Ved Dansk Revyfestival i Juelsminde kæmpede 19 amatørrevyer fra hele Danmark om at stille med det bedste revynummer. Det nummer kom fra Tønder.

Det var både de professionelle dommere og publikum enige om.

Prisen som Danmarks bedste revynummer gik til nummeret Sudoku, hvor de to tanter med cerut og slåbrok, spillet af Hanne Callsen og Ketty Juhl Hansen hylende morsomt rabler derudaf.

Prisen for Danmarks bedste revynummer indbragte Tønder Amatørscene 10.000 kroner, og da nummeret også var publikums favorit, indbragte det yderligere 5000 kroner.

Dermed stoppede det ikke. Tønder-revyen kunne også fremvise den bedste scenefremførelse, nemlig i nummeret Madness, der handler om de danske kødskandaler.

Tommy Juhl, Henry Madsen, Pia Hansen og Pia Kjær var de fire danskere, der fra hver sin wc-kumme sang deres kvide ud.

Forrygende

– Det er helt fantastisk. Det er helt forrygende. Det har været så godt, lød det fra Tønder-revyens instruktør og primus motor, Maj-Britt Agerbæk, da sejren var i hus.

– Det har været fantastisk at møde folk fra de andre revyer. Det giver inspiration at se, hvordan andre arbejder, siger hun.

Teksten til Sudoku er skrevet af fysioterapeut Helge Beck fra Rørkær.

– Det er så vidt jeg ved den eneste revytekst, han har skrevet. Heldigvis var han med i Juelsminde. Nu bliver han lagt i håndjern., så vi er sikre på, at han skriver flere numre til revyen, siger Maj-Britt Agerbæk.

Madness har Mogens Jeppesen, der selv er en af de garvede revykræfter på scenen, skrevet sammen med sin kone, Helle Skibsted.

Tøndringernes egen yndling, Johanne fra Møgeltønder, havde det lidt sværere.

– Christian (Tychsen) gav den flot som Johanne, men de forstod hende ikke. Skal vi have numre med på sønderjysk, skal det åbenbart være med undertekster, siger Maj-Britt Agerbæk.

Det var første gang, revyerne havde mulighed for at møde hinanden, men Dansk Revyfestival bliver sandsynligvis en tradition.

– vi ved ikke, om det bliver i Juelsminde igen og heller ikke, om det bliver hvert år. Det er ikke besluttet, men de andre revyer mente, at festivalens så skulle ligge i samme weekend som Tønder-festivalen, så vi fra Tønder ikke kunne være med, ler Maj-Britt Agerbæk.

Glade og godt trætte

Den meget glade revyflok fra Tønder – iført lyseblå T-shirts med teksten »Danmarksmester i Revy« kom i løbet af søndagen hjem til Tønder.

Glade, men rigtig godt trætte. Når de får kræfter igen, så udvider de nok Teater-industri i Tønders nordlige industrikvarter med en Hall of Fame.

 

FAKTA

Festival

19 revyer fra hele landet havde i alt 40 numre med til DM i revy.

Dommere var blandt andre Sascha Dupont og Josefine Passer. Henrik Lykkegaard, var overdommer.

   
 
 
Do søj, do ku’ soduko, do
ORD-EKVILIBRIST: Fysioterapeut Helge Bech er manden med pennen bag »Årets danske revynummer«. Manuskriptet blev til på en halv time på vej i seng efter en munter kortspilsaften.
Af Uwe Iwersen
Tlf. 7211 4054, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
TØNDER: – Må vi se forfatteren?
Helst ikke.
Manden med pennen bag Danmarks bedste revynummer, fysioterapeut Helge Bech, med klinik i Rørkær og snart på Tønder Kaserne, vil helst ikke lave et stort nummer ud af sine skrivende bedrifter.
Men hvordan skriver man Danmarks bedste revynummer?
– Faktisk var det bare noget fis, vi lavede en aften rundt om kortbordet, fortæller Helge Bech.
Med omkring kortbordet denne aften sad Mogens Jeppesen, en af Tønder Revyens bærende kræfter, både som skuespiller på scenen, og som tekstforfatter i baggrunden. Og netop i foråret 2006 stod det lokale revyhold og manglede nogle tekster.
Sproglig brygmester
Selv om de spillede kort, faldt snakken på soduko.
– Det ene ord tog det andet, og da alle var gået, satte jeg mig ned og bryggede lidt på det. Det tog ikke mere end en halv time, husker Helge Bech.
Lige inden han gik i seng, sendte han en mail med teksten til Mogens Jeppesen. Resten af historien er rendyrket succes.
Først lærte Hanne Callsen og Ketty Juhl Hansen teksten udenad. Det har ikke været helt let. Revyfolkets sminkører og sypiger forvandlede de to damer til ægte soduko-tanter, og med høj cerutføring samt knivskarp timing fik de med deres sindrig sjove sortsnak-optrin publikum til at klappe sig på låret og overgive sig. Først i Tønder Kulturhus ved premieren i 2006, og siden sidste weekend ved Dansk Revyfestival i Juelsminde. Selv i det østjyske gik den finurlige sønderjyske ordleg klokkerent ind.
Som anmelderne i Horsens Folkeblad noterer sig:
– Teksten starter med det hvasse spørgsmål: »Do søj, do ku’ soduko, do« - og fortsætter som en lang diskussion indeholdende ganske få stavelser, varieret i en grad, så man til sidst ikke troede, der ku’ komme flere. Men det ku’ der da, do.
Mere på vej?
Manden bag løjerne har ud over nogle lejlighedssange aldrig dyrket nogen form for forfatterskab. Men det kommer han måske til. I hvert fald har Tønders revy-dronning, amatørscenens Maj-Britt Agerbæk, annonceret, at man må se at få lagt håndjern på Helge Bech, så han ikke løber.
Foreløbig har manden med den komiske pen ingen aktuelle planer om nye numre. Men det kan komme, do.
– Jeg har da fået lidt blod på tanden, indrømmer han.
FAKTA
Danmarks Bedste
Tønder Revyens »Soduko«-nummer blev ved Dansk Revyfestival i Juelsminde kåret som »Årets bedste revynummer« samt »Årets publikumsfavorit«.
Ud over hæder for ordlegen hjemførte Tønder Amatørscene førstepladsen i kategorien »Bedste sceneshow« for numret »Madness«.
 
Forsøg at holde tungen lige i munden: Ovenstående er slutreplikken i Danmarks bedste revynummer, skrevet af Helge Bech og fremført af Hanne Callsen.
Hva’ søj do æ sku’ ku’, do søj sgu æ ku’ Soduko, men æ sku’ å ku ku Kakauro, søj do. Men æ ka’ da å Kakuro, ka’ æ do.
Sku’ do sku’ ku’ Kakuro, sku’ æ sgu å sku’ ku’ Kakuro, det sku’ æ sgu da ku’ ku’, å da æ sgu da ka’ Soduko å æ sgu å ka’ Kakuro, så ka’ æ sgu å det do ka’, do!
   
 
   
Der Nordschleswiger, 2007-09-11
DM-Sieger aus Tondern
Tonderner Revue sicherte sich drei von sieben Preisen
Tondern/Tonder -
Dass Ton­dern in Sachen Revue den Vergleich mit anderen Städ­ten nicht zu scheuen braucht, steht spätestens seit dem Revue-Festival für Ama­teurschauspieler am Wo­chenende in Juelsminde fest. Beim landesweiten Wett­streit, der erstmals unter 19 Revuen ausgetragen wurde, sicherte sich »Tonder Ama-torscene« drei von sieben möglichen Preisen.
 
Von 76 eingeschickten Szenen quali­fizierten sich 40. Von den fünf nominierten Nummern made in Tondern, schafften vier nach zwei harten Halbfi­nalen den Sprung ins Finale. Für »Soduko« sprangen sou­verän zwei erste Plätze her­aus. So spielten sich Hanne Callsen und Ketty Juhl Han­sen nicht nur mit dem Text von Helge Beck, Rohrkarr, in die Herzen der Zuschauer, sondern sicherten sich außer den Titel als Publikumsfavo­rit auch den Titel als die Revuenummer des Jahres 2007. Letzgenannter Haupt­preis löste 10.000 Kronen aus, und der Titel als Zu­schauerliebling brachte 5.000 Kronen ein. Der Titel als beste Bühnenshow ging an »Madness«, auf Klos darge­stellt von Pia Kjaer, Pia Han­sen, Tommy Juhl, und Henry Madsen.
 
Der Text wurde von Mogens Jeppesen, der zu den bewährten Darstellern gehört und seiner Frau Helle Skibsted verfasst. Hatte Phy-siotherapeut Helge Beck Rohrkarr/Esbjerg erstmals 2006 die Feder für die Revue gespitzt, plant Maj-Britt Agerbaek nun Beck, der auch in Juelsminde mit von der Partie war, stärker als Revue-Schreiberling einzubinden.
 
Die Sieger auf einen Blick
Beste Revuenummer: »Soduko«, Tonder Revy
Favorit des Publikums: »Soduko«, der Tonder Revy
Bester Text/ beste /Idee: »Jagtvej 69«, ASB Revy, Aarhus
Bester Monolog: »Jørgensen«, Vojens Revy
Bester Sketch: »Hvem laver sovsen«, AMBU-Revyen, Hor-
Horsens
Bestes Lied: »Hårdmark Marks Folkekor, Sams0
Beste Bühnenshow: »Madness, Tonder Revy

Dansk Revyfestival

Skovbrynet 43
7130 Juelsminde
Tlf.: 4258 8000
E-mail

Info:

CVR nr.: 2986 5140
Pengeinstitut: Den Jyske Sparekasse
Konto: 8133-0002861445

MobilePay: 84880

©2024 Dansk Revyfestival. All Rights Reserved. Design by Sofahygge.

Search