Dommerpanelet

Revyerne har fortjent et bredt, fagligt, kompetent og engageret dommerpanel. Derfor er Dansk Revyfestival stolte over at kunne præsentere:

  

Dommerne til DM i REVY 2010 .....

  

Leif Maibom

Leif Maibom

Overdommer (kun i finalen)

 

Præsentation er vel næsten overflødig: Leif Maibom er direktør, forfatter og skuespiller i Sønderborg Sommer Revy på 29. år. Leif debuterede som professionel revyforfatter i Holstebrorevyen i 1978, og siden har Leif skrevet hundredvis af revytekster, og der er stort set ikke den revy i landet, der ikke har - eller har haft - tekster med af Leif Maibom. Leif har modtaget et utal af priser, og mere alsidig revy-mand findes vel næppe.

Vi glæder os meget til at byde Leif Maibom velkommen til DM i REVY 2010.

 

Flemming Krøll

Dommer (i  finalen)

 

Flemming har lavet revy hver sommer siden 1979 forskellige steder i landet. I 1985 overtog han Nykøbing F. Revyen, der stod for at skulle lukke efter Volmer Sørensen var rejst, men Flemming fik på få år revyen tilbage som landets næststørste revy.

I Sommeren 2010 laver Krøll sin revy nummer 20 på Nykøbing F. sommerteater.

Vi glæder os meget til at se Flemming i Juelsminde.

Josefine Passer

Dommer (i semifinalerne og finalen)

 

Vores allesammens Josse med det indenfor revy helt unikke efternavn har sagt ja til for 3. gang at være dommer ved DM i REVY. Hendes positive væsen og engagement er efterhåndet blevet synonym med Dansk Revyfestival.

Vi glæder os til igen at se Josefine i dommerpanelet - selv om hun er flyttet til Nordjylland ;-)

John Martinus

Dommer (i semifinalerne og finalen)

 

Ud over alt være formand for "Revyens Venner", som er en støtteforening til Dansk Revymuseeum, har John en fantastisk kariere bag sig med masser af fim og har et stort hjerte for Revy. Han har således medvirket i utallige revyer og selv instureret over 30. En yderst kompetent herre, som vi er stolte af i år at kunne præsentere i dommerpanelet.

Morten Hovman

Dommer (i semifinalerne og finalen)

 

Morten repræsenterer DATS, hvor han er teaterkonsulent. Han har stor erfaring med revygenren og har bl.a. instrueret Rottefælderevyen, Århusrevyen, Mogenstruprevyen, Hjørringrevyen og Cirkusrevyen. Vi glæder os meget over at have Morten i dommerpanelet og dermed yderlige styrke fagligheden i den svære opgave at vælge vinderne i DM i REVY. 

 

Dansk Revyfestival

Skovbrynet 43
7130 Juelsminde
Tlf.: 4258 8000
E-mail

Info:

CVR nr.: 2986 5140
Pengeinstitut: Den Jyske Sparekasse
Konto: 8133-0002861445

MobilePay: 84880

©2021 Dansk Revyfestival. All Rights Reserved. Design by Sofahygge.

Search